Procurement / Strategisk indkøb

Når Strategisk Indkøb ikke lyder fint nok, bruges Procurement som udtryk for samme sag.

 

Strategisk Indkøb adskiller sig fra det “normale” indkøb ved, at der er tænkt, planlagt og skabt rutiner om indkøbet. Du kan allerede her se adskillelsen; skal du købe en dims een gang for alle, skal du foretage et indkøb. 

 

Skal du derimod købe flere dimser, til en “pæn” omkostning og du planlægger at foretage indkøbet igen – bør du foretage et Strategisk Indkøb.

 

Økonomi er med andre ord kriteriet for hvornår du køber “normalt” eller hvornår du indkøber “strategisk”.

 

 

 

Her er Wikipedia’s definition: 

 

Procurement is the method of discovering and agreeing to terms and purchasing goods, services, or other works from an external source, often with the use of a tendering or competitive bidding process. 

The term may also refer to a contractual obligation to “procure”, i.e. to “ensure” that something is done.  

 

Procurement as an organizational process is intended to ensure that the buyer receives goods, services, or works at the best possible price when aspects such as quality, quantity, time, and location are compared. 

 

Almost all purchasing decisions include factors such as delivery and handling, marginal benefit, and fluctuations in the prices of goods.

Hvorfor Strategisk Indkøb?

Svaret giver næsten sig selv første aller anden gang et indkøb går galt.

Strategisk indkøb hænger uløseligt traditionelt sammen med:

  • Økonomi
  • Planlægning
  • Lager
  • Produktion

men i moderne virksomhedsledelse også med mere fluffy begreber, som virksomheden strategisk ønsker at inkludere; det kan være:

  • Bæredygtighed
  • Inklusion (minoriteter, LBGT+)
  • Social bevidsthed

og mange flere. 

Disse parametre kan have økonomisk værdi på længere sigt, men ikke nødvendigvis.

Der er en ny artikel som skriver, at Bæredygtighed er et krav (“a must”) i Strategisk Indkøb, hvilket er noget vås. Bæredygtighed kan være en parameter i Strategisk Indkøb, men er det ikke pr. definition – men forfatteren faldt vel for fristelsen for at skrive ordet “sustainability”.

Man skal bruge (læs: “integrere”) Strategisk Indkøb i virksomheden, hvis man kan se en fordel derved, ellers skal man ikke. Størrelsen af virksomheden spiller også en rolle; både organisatorisk og omsætningsmæssigt).

Indføres Strategisk Indkøb (kan der) opnås en række fordele:

  • Mindskelse af spildtid pr. indkøbsordre
  • Minimering af risici
  • Bedste pris/kvalitetsforhold
  • En oplyst organisation

men der er også en lang række krav til organisationen, som skal opfyldes for at omstillingen bliver en succes. Virksomheden har ikke brug for en stat i staten, som indkøbs/procurement-afdelingen sagtens kan udvikle sig til.

Påvirkninger og relationer i organisationen

Traditionelt indkøb er det letteste; der bestilles, modtages og betales – and that’s that!

Det er så også den dyreste måde at købe varer eller tjenester på.

 

Et strategisk indkøb vil kræve indsigt i flere discipliner end blot indkøb

og dette er jo nok til at skræmme mindre virksomheder væk; men… læs “afdelinger” som “områder“, der skal bistå, og det er ikke heltidstjenester.

 

Jura skal f.eks. bistå med at opsætte en kontrakt, det er ikke “one size fits all“, men er der oprettet en standardkontrakt, så udgår alle andre kontrakter fra denne. Økonomi skal give input til hvilke oplysninger de ønsker for at kunne betale i tide og de øvrige områder vil have deres synspunkter med i det Strategiske Indkøb

Og det er jo ikke alt; alle afdelinger påvirkes og interagerer med en direktion som i sin tur dirigeres af en bestyrelse, som er sat af nogle aktionærer, som også har nogle meninger om dette.

 

Alle 3 kan og vil påvirke det Strategiske Indkøb – og så er der hele omverdenen; kunder, interesseorganisationer, offentlige instanser, så der er mange ting i spil på en og samme gang.

Og hvad så nu??

Vi har en introduktionsmodel for dette shabang, som omfavner alt hvad en organisation har brug for, så send en mail eller ring.